onsdag den 5. januar 2011

Tinbroderi på taske

På et middelaldermarked købte jeg for et par år siden denne bæltetaske i renæssancestil, som jeg havde tænkt mig at dekorere så den kunne bruges til selskabstaske.
Og da jeg har eksperimenteret lidt med at lave tintrådsarmbånd vil jeg derfor prøve, om tintråd ikke kan bruges til at dekorerer andet end at armbånd med.



Spændet er taget af og der er lavet huller med en syl, der hvor det er nødvendigt at sy direkte i kærnelæderet.

Dekorationen er syet på gråt handskeskind, som efterfølgende er syet på tasken. Til at sy tintråden på det bløde skind, foretrækker jeg at bruge en helt tynd quiltenål, den er skarp, og så tynd at den glider meget nemt igennem skindet, uden at der først er lavet huller med en syl. Jeg har valgt at suppleret tintråden med nogle Labradorit-perler, da de passede så fint i farven.


Den færdige dekoration og spændet er syet på tasken med elefanttråd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...